Vi blogger om danske industrivirksomheder og deres produkter

Monteringskasser til produktionsanlæg

by Lone Lind Hansen on maj.18, 2012, under Monteringskasse

Monteringskasser (Foto: Bernstein.dk)

På et produktionsanlæg som er computerstyret, skal styreenheden være pakket ind og beskyttet, så der ikke kommer stålspåner, smøremiddel, vand, snavs og skidt i teknikken. For at beskytte styreenheden kan det hele monteres i kasser. Her er der både plads til komponenter som terminaler (klemforbindelser), kabler, printplader og DIN-skinner som er standardiserede sikrings- og relæholdere. Monteringskasser kan laves i stål eller aluminium, og plast – det kunne være ABS plast som er meget holdbart, stift og hårdt. Monteringskasserne skal være stabile og modstå vand, de skal dermed være helt tætte i samlingerne, men samtidig også nemme at åbne og komme til så styringen kan betjenes ved nedbrud eller ved udskiftning af komponenter.

I forbindelse med monteringskasserne, kan der føres kabler til flere enheder, f.eks. via bærearme i et ophængssystem. Bærearmene kan være af aluminium eller stål og hule hvor kablet bliver trukket så der opnås optimal afskærmning ved eksempelvis vandstænk. Monteringskasser kan monteres på maskiner, på gulvet, på vægge eller andet. Selvfølgelig findes der også mange forskellige størrelser, så de kan tilpasses det sted de skal monteres. De består af en skabsramme og sidevægge, top og bund og en dør. Nogle leverandører gør det muligt at lave døre i alle sider af skabet.

Der findes mere info om en monteringskasse her!

monteringskasser, ophængssystem, produktionsanlæg Leave a Comment more...

Elektrisk strøm – hvad er det og hvordan virker det

by Lone Lind Hansen on maj.10, 2012, under Elektrisk strøm

Elektrisk strøm (Foto: tekniq.dk)

Vores hverdag er fyldt med elektronik. Der kan næsten ikke nævnes en ting, som ikke er elektrificeret. Elektriciteten gør også en hverdag nemmere, på mange måder. Det ville man måske slet ikke have tænkt på, i 1820’erne, hvor André Ampére levede og gjorde en bestemt opdagelse.

Der er næsten ikke grænser for hvor elektriciteten kan bruges. Udviklingen inden for elektronik er rivende, og det er en stor faktor, når ny teknologi skal udvikles.

Elektricitet dækker over fire emner. Elektrisk -energi, -strøm, -ladning og -felt. En primært brugt form for elektricitet er elektrisk strøm som egentlig er bevægelse af ladninger. Strøm måles i enheden ampere, A. André Marie Ampère lagde navn til enheden, fordi det var ham der opdagede, med inspiration fra Ørsteds opdagelse af elektromagnetisme, at to strømførende ledninger påvirker hinanden med en kraft. Ud fra denne opdagelse kunne han lave en teori om, at elektriske strømme i de enkelte molekyler, kan danne magnetisme. Herudfra kunne han ydermere definere elektrodynamik, og han var den første til at udtale dette ord. Den elektriske strøm er så dermed et antal af frie elektroner, der bevæger sig på overfladen af en metalstang – det kunne være en leder af kobber. I stangen er alle atomer så tæt pakkede, at de yderste elektroner, som er den del af atomet som er alleryderst, ikke har noget bestemt sted at tilhøre. De kan frit bevæge sig i tilfældige baner. Men kommer der et elektrisk felt, vil de frie elektroner bevæge sig i helt ordnede baner. Det sker gennem metallederen.

A. M. Ampére, elektrisk strøm, strøm Leave a Comment more...

Sensorer – Alt om fotocellen

by Lone Lind Hansen on apr.18, 2012, under Sensorer

Induktiv sensor (Billede: Bernstein)

En sensor som en fotocelle er opbygget af to dele. En sender og en modtager. Senderen afsender en lysstråle som modtageren kan genkende. Modtageren har en udgang som sender output videre til den enhed som skal bruge informationen. Lysstrålen er konstant afsendt fra senderen, og så snart strålen bliver brudt, sker der en ændring i kontakttilstanden i selve fotocellen. Modtageren omformer det detekterede – altså ændringen i kontakttilstanden, til et signal som udgangen sender videre. Der kan sidde forskellige udgange i en fotocelle – læs mere her. Der findes også anderledes fotoceller, men envejsfotocellen er den mindst avancerede. Eksemplet med en sender, en modtager og en lysstråle er en beskrivelse af envejsfotocellen.

Fotocellen kan sidde i en elevator, og fungerer som en bevægelsessensor. Den sidder sådan placeret, at den har en rækkevidde ved elevatorens dør. Mens elevatoren kører, er det ikke meningen at passagerer skal kunne træde ud af de forbipasserende døre (hvis det er en elevator uden indbygget dør) eller forsøge på at åbne elevatoren. Fotocellen virker som et nødstop, i det at dens virkning er at sende et signal til elevatorens styresystem om at standse elevatoren.

Foruden fotocellen, findes også sensorer som detekterer temperaturer eller lyd. Meget anvendt er også magnetsensoren som detekterer magnetiske ledende objekter.

elektronik, fotocelle, sensor Leave a Comment more...

Den kapacitive sensor

by Lone Lind Hansen on apr.03, 2012, under Sensorer

Sensorer (Foto: Bernstein.dk)

Hvad er en sensor? Sensorer kan på dansk godt kaldes følere, og der findes mange kategorier under sensorerne. De findes nemlig alt afhængig af brugen. De magnetiske sensorer bruges med en permanent magnet, de optiske sensorer bruger lysstråler. De kapacitive sensorer kan detektere hvad som helst, det kunne være papir, plast og korn. Man skal derfor være varsom med anvendelsen af dem, hvis man ønsker at bruge dem til noget helt specifikt. De kapacitive sensorer er nærhedssensorer, og kan aktiveres uden at berøres. De kan fås både som sidefølsomme og som sensorer der kun bliver aktiveret af objekter for enden af sensoren.

Hvordan fungerer den

Indholdet i den kapacitive sensor er næsten det samme som indholdet i en induktiv sensor. Den induktive sensor omsætter bearbejdnings- og produktionsmaskiners funktionsbevægelser til signaler som er elektriske, så der skabes et output. Enden af en kapacitiv sensor er dog en anelse anderledes end den induktive. Den induktive sensors ende har et magnetisk felt, der detekterer magnetiske ledende objekter, mens den kapacitive sensor har et elektrisk felt, samt en elektrode. Outputtet er det samme i begge typer sensorer. Kapacitive sensorer detekterer dermed ændringerne i det elektriske felt. Når der sker en ændring i det elektriske felt, begynder den kapacitive sensors oscillator at svinge. Dette aktiverer udgangen.

Læs mere om sensorer her

induktive sensorer, kapacitive sensorer, sensor Leave a Comment more...

Værktøj til emballage

by Lone Lind Hansen on mar.16, 2012, under Plastteknik, Sprøjtestøbning

Sprøjtestøbning (Kilde: Kellpo.dk)

For at støbe et stykke emballage, skal man have en form som er et negativ af emballagen. Denne form kan være lavet af stål eller aluminium. Stål er langt dyrere end aluminium, men holder meget længere. Når man støber låg til smørbakker, ønsker man som regel at kunne lave flere på en gang, derfor bliver denne form gjort så stor, at der er plads til mange på et stykke. Formen må dog ikke være så stor, at den flydende plastmasse størkner inden den løber helt igennem, til alle låg. For at emballagen skal blive god, kræver det viden omkring plastens egenskaber og opførsel. Den flydende masse skal have den rette temperatur og det rette tryk.

Sprøjtestøbning

Ved sprøjtestøbning er plasten først som granulat, som er små korn. Den smeltes siden, ved sin egen friktionskraft, samt nogle varmeapparater der styrer temperaturen, ned igennem en snekke. Snekken er en spiral som fører granulatet videre til indsprøjtning i formen. Når hele formen er fyldt med plast, skal den afkøle. Det tager tid, alt efter hvilken type granulat og emballagens tykkelse.

De materialer der sprøjtes ind i formen er som regel polystyren, fordi det er billigt, eller ABS, polypropylen eller nylon som alle er væsentlig stærkere end polystyren.

materialebearbejdning, plast, plastteknik, sprøjtestøbning Leave a Comment more...

Endestop – funktioner

by Lone Lind Hansen on mar.12, 2012, under Endestop

Endestop - (Foto: Bernstein.dk)

Et endestops funktion er at aftaste mekanisk bevægelse, og lave det om til et elektrisk signal. Endestop kan derfor bruges inden for f.eks. elevatorteknologi, træindustri, pakkeindustri og i det hele taget ved maskinelle værktøjer. Endestoppet er et kontakt system og er elektromekanisk, fordi det er den mekaniske bevægelse som påvirkningsdelen opfanger, der gør at der skabes kontakt i endestoppet.

Sådan fungerer endestoppet

Funktionerne for et endestop, er som før nævnt mange. Lad os tage et eksempel, hvor endestoppet sidder på en elevator. Her er endestoppet den funktionsenhed, der skal aktivere bremsen i elevatoren. Når elevatoren når det sted, hvor bremsning er nødvendig for at sætte passagerer af, sker der en påvirkning af endestoppets påvirkningsdel, som her kan være en manøvrearm. Endestoppet sidder det sted i elevatorskakten, hvor bremsningen skal påbegyndes.

Endestoppet kan og skal selvfølgelig være lavet tilpasset, så det tilhører det miljø og system det sidder i. Endestop er normalvis en rektangulær boks, hvorpå der sidder en arm. Denne arm kan rotere, én vej, og sender signal til kontakthuset. Påvirkningsdelen kan godt være udformet på andre måder, end som en arm, fordi den skal kunne bruges så mange forskellige steder. Den kan opfange roterende, lineære og variable bevægelser. I kontakthuset sidder det element, som skal omforme bevægelsen til elektrisk styring. Dette kan f.eks. være en mikroomskifter.

Få mere nyttig info om endestop her!

elektromekanik, elektromekanisk, endestop, funktioner Leave a Comment more...

Plastteknikker – Sådan bearbejder man plast

by Lone Lind Hansen on mar.02, 2012, under Plast, Plastteknik

Plastteknik (Kilde: Kellpo.dk)

Mange ting i verden er lavet af plast. Legetøj, emballage, værktøj, møbler osv. Plast er et meget fleksibelt materiale, det er ikke så tungt og hårdt som metal, men kan godt opnå styrker i specielle bearbejdninger, som har egenskaber som træ eller metal. Plast er det danske ord for plastic. Det er et kunststof som består af råolie eller af biologiske materialer som f.eks. halm, sukkerroer eller majs.

Disse biologiske plasttyper er CO2-nautrale, og koster derfor ikke klimaet dyrt. Bioplasten vil i fremtiden kunne blive lavet af affaldsmaterialer fra fødevareproduktion og landbrugsproduktion. Dette kræver dog nye former for plastteknikker, til at omdanne den biologiske masse til polymerer, som er det plast er bygget op af.

En meget anvendt plastteknik er sprøjtestøbning. Smeltet plast bliver sprøjtet ind i en maskine, som under højt tryk fører plasten videre ind i en form. Den form som plasten ender i, mens det stadig er flydende, er et hulrum som er et negativ af sådan som det ønskede emne skal se ud. Under denne sprøjtestøbeteknik er plasten granulat når den kommer ind i maskinen, men på vej mod formen bliver den flydende. Efter at plasten er presset ind i formen med meget højt tryk bliver den afkølet på alt fra 10 sekunder til 10 minutter, afhængig af størrelsen af emnet. Bioplast kan også sprøjtestøbes, men det kræver at formen er tilpasset plastens opførsel.

Klik her for at læse mere om plastteknikker!

materialebearbejdning, plast, plastteknik Leave a Comment more...

Hvordan bygger man maskiner

by Lone Lind Hansen on feb.24, 2012, under Maskinbygning

Maskinbygning (Foto: Kellpo.dk)

I dag bliver en maskine konstrueret af enten en ingeniør eller produktudvikler. Man kan selvfølgelig godt lave en maskine, selvom man ikke er ingeniør eller produktudvikler. Som regel bliver der brugt et computer aided design program (forkortet CAD) til at tegne og designe den pågældende maskine. I forbindelse med CAD-programmet, kan man også bruge et CAM-program (computer aided manufacturing) som er en betegnelse for den software der anvendes til programmering af NC-maskiner (også kaldet CNC-maskiner). CAM systemet bruger CAD systemets geometridata til at lave en NC-kode, som CNC-maskinen bruger til at lave emnet med. På den måde, kan man synkronisere sit design af maskine fra CAD-programmet, med CAM programmet som bruger informationen til at lave selve emnet med.

Hvad kræver det?

Det kræver selvfølgelig stor værkstedskapacitet at lave store maskiner som biler, fly og tankskibe. Det kræver også mange hænder og teknisk snilde. Det kan nemt og hurtigt gå galt med så store komponenter, og det kan skabe et unødigt materialespild, hvis et stort emne bliver beskadiget pga. fejlkonstruktioner og fejlbedømmelser. En anden vigtig ting under opbyggelse af maskiner, er sikkerhed. Der er selvfølgelig meget høje krav til personsikkerhed, når det gælder metalarbejde. Der kræves ordentlige værn til øre og øjne ved eksempelvis slibning af metaloverflader.

Det er primært metal man forbinder med maskiner. Men udviklingen inden for kompositmaterialer og plast, er i så rivende en udvikling, at det også er en del af maskinvirksomhed.

Læs mere om maskinbygning her!

CAD-programmet, CNC-maskiner, maskinbygning, maskiner Leave a Comment more...

Plastemballageværktøjer og krav til emballage

by Lone Lind Hansen on feb.20, 2012, under Emballage, Plast

Emballageværktøjer (Foto: Kellpo.dk)

Produktionen af plastemballage skal gå hurtig, der skal nemlig bruges meget emballage. Hvis en produktion skal gå hurtig, kræver det pålidelige maskiner og en gelinde proces. Der lægges vægt på at en maskine er let et komme til og let at vedligeholde og at der kan holdes en hurtig arbejdsgang ved den. For at tilpasse disse krav, kan maskinen blive optimeret af konstruktørerne, så snart den kommer til eftersyn eller hvis den skal repareres. Det er selvfølgelig altid op til den pågældende produktionsvirksomhed, hvad målene ved produktionen og maskinen er. Omkostninger, hastighed og kvalitet kan være nogle eventuelle mål. Omkring omkostninger kan materialeforbrug komme på tale. En god maskine er en maskine som kan bearbejde mindst muligt materiale, og få mest muligt ud af det.

Krav til emballage

Et plastemballageværktøj- eller maskine, skal i Danmark, og EU leve op til høje krav. Dette kommer af, at emballagen som produceres, distribueres, indføres eller forhandles i Danmark skal leve op til disse krav omkring miljøet og evnen til genanvendelse. For det første skal rumfang og vægten af emballagen minimeres og mængden af giftige/farlige stoffer og materialer skal minimeres. Dertil kommer at emballagen skal kunne nyttiggøres efter brug og under dens fremstilling skal miljøbelastningen være mindst mulig. Mere herom kan læses på her.

Klik her hvis du vil vide mere om emballageværktøjer.

emballage, emballageværktøjer, plastemballage, plastemballageværktøjer Leave a Comment more...

Spåntagning – De forskellige processer

by Lone Lind Hansen on feb.15, 2012, under Processer, Spåntagning

Spåntagning (Foto: Kellpo.dk)

Til emnefremstilling hører der flere arbejdsprocesser. En af disse processer er spåntagning. Under spåntagning er der yderligere bearbejdningsmetoder som: Fræsning, drejning, boring og overfladebehandling. Som ordet siger, tages der spåner af et råemne, f.eks. et stykke af metal. Der fjernes altid små spåner fra emnet, aldrig store stykker. Modsat spåntagning, er støbning. Her fjernes ikke materiale fra emnet som ved spåntagning. De vigtigste værktøjer man bruger i metalindustrien til spåntagning, er fræsebænken, drejebænken og søjleboremaskinen. Nogle CNC-maskiner kan sågar både fræse og dreje. Man bruger også spåntagende arbejdsprocesser i plast- og træindustrien.

Fræsning

Under fræsning spændes emnet op, og er ubevægeligt fastholdt. Derudover er der et roterende stål, som er den arbejdende del af fræseren, der bevæger sig over råemnets overflade og fjerner spåner, lidt af gangen. Fræsning bruges kun til at lave plane og krumme flader, det kunne være tandhjul eller emner med ind- og udvendige spor.

Drejning

Det rå emne opspændes i drejebænkens kløer og der sættes omdrejninger på. Dvs. at det her er emnet der drejes rundt, med f.eks. 2000 omdrejninger i minuttet. Drejestålet føres hen mod emnets overflade som roterer. Drejestålet, som er det der arbejder på overfladen, er her ikke roterende, og kan føres frem i tre planer. X, y og z. Der findes forskellige drejestål, alt efter hvilken proces man ønsker udført.

Boring

Emnet er nu fræset og drejet ned til den ønskede størrelse. Det er klar til at få de nødvendige huller. Det opspændes under boret. Der sættes omdrejninger på boret, og dette føres ned mod emnets overflade, vha. et drejehjul.

Læs mere om spåntagning her!

boring, drejning, fræsning, processer, spåntagning Leave a Comment more...

m	ti	o	to	f	l	s
« apr
	1	2	3	4	5	6
7	8	9	10	11	12	13
14	15	16	17	18	19	20
21	22	23	24	25	26	27
28	29	30	31

Dansk Kompetence