Spåntagning (Foto: Kellpo.dk)
Til emnefremstilling hører der flere arbejdsprocesser. En af disse processer er spåntagning. Under spåntagning er der yderligere bearbejdningsmetoder som: Fræsning, drejning, boring og overfladebehandling. Som ordet siger, tages der spåner af et råemne, f.eks. et stykke af metal. Der fjernes altid små spåner fra emnet, aldrig store stykker. Modsat spåntagning, er støbning. Her fjernes ikke materiale fra emnet som ved spåntagning. De vigtigste værktøjer man bruger i metalindustrien til spåntagning, er fræsebænken, drejebænken og søjleboremaskinen. Nogle CNC-maskiner kan sågar både fræse og dreje. Man bruger også spåntagende arbejdsprocesser i plast- og træindustrien.
Fræsning
Under fræsning spændes emnet op, og er ubevægeligt fastholdt. Derudover er der et roterende stål, som er den arbejdende del af fræseren, der bevæger sig over råemnets overflade og fjerner spåner, lidt af gangen. Fræsning bruges kun til at lave plane og krumme flader, det kunne være tandhjul eller emner med ind- og udvendige spor.
Drejning
Det rå emne opspændes i drejebænkens kløer og der sættes omdrejninger på. Dvs. at det her er emnet der drejes rundt, med f.eks. 2000 omdrejninger i minuttet. Drejestålet føres hen mod emnets overflade som roterer. Drejestålet, som er det der arbejder på overfladen, er her ikke roterende, og kan føres frem i tre planer. X, y og z. Der findes forskellige drejestål, alt efter hvilken proces man ønsker udført.
Boring
Emnet er nu fræset og drejet ned til den ønskede størrelse. Det er klar til at få de nødvendige huller. Det opspændes under boret. Der sættes omdrejninger på boret, og dette føres ned mod emnets overflade, vha. et drejehjul.
Læs mere om spåntagning her!
