
Altaner (Foto: MinAltan.dk)
Konstruktionsstål bruges i konstruktioner af større elementer. Altaner er et fint eksempel, for her er det nogle gange muligt at se konstruktionen, udenpå en bygning. Altanen består af nogle stålprofiler der bærer selve terrassen som er her man befinder sig.
Stål
Stål er et materiale der er sammensat af jordens grundstoffer. Mest er det jern og kulstof. Kulstoffet gør jernet stærkt og hårdt. Stål hører under kategorien jernlegeringer, som hører under kategorien metaller. Stål er altså en legering bestående af jern.
Inden for materialevidenskaben arbejder man med noget der kaldes fasediagrammer. Disse fasediagrammer, er diagrammer der viser indholdet af kulstof i jernet. I den ene ende af diagrammet findes den procentvise masse af jern, og i den anden ende af skemaet findes den procentvise masse af kulstof. Når der er 100 % jern, er der 0 % kulstof, og vice versa.
Konstruktionsstål og værktøjsstål
Konstruktionsstål og værktøjsstål er meget anvendt. Konstruktionsstålet har et masseindhold på ca. 0,76 % kulstof. Det lyder jo ikke af meget, men det er med til at give nogle egenskaber til stålet, som er udsøgte og eftertragtede. Derudover kan legeringen også have andre stoffer blandet i, det være sig for eksempel krom og vanadium. Hvis konstruktionsstålet tilføres lidt mere kulstof, så indholdet når 2 %, får man en legering som bruges til værktøjsstål. Værktøjsstål bruges både som eksempelvis fræsehoveder og i drejeplatter, eller som støbeforme til f.eks. plaststøbning. Her er der som regel også andre legeringer indblandet, men i ganske små mængder i forhold til jernindholdet.
Du finder mere om altaner her!