Elektrisk strøm (Foto: tekniq.dk)
Vores hverdag er fyldt med elektronik. Der kan næsten ikke nævnes en ting, som ikke er elektrificeret. Elektriciteten gør også en hverdag nemmere, på mange måder. Det ville man måske slet ikke have tænkt på, i 1820’erne, hvor André Ampére levede og gjorde en bestemt opdagelse.
Der er næsten ikke grænser for hvor elektriciteten kan bruges. Udviklingen inden for elektronik er rivende, og det er en stor faktor, når ny teknologi skal udvikles.
Elektricitet dækker over fire emner. Elektrisk -energi, -strøm, -ladning og -felt. En primært brugt form for elektricitet er elektrisk strøm som egentlig er bevægelse af ladninger. Strøm måles i enheden ampere, A. André Marie Ampère lagde navn til enheden, fordi det var ham der opdagede, med inspiration fra Ørsteds opdagelse af elektromagnetisme, at to strømførende ledninger påvirker hinanden med en kraft. Ud fra denne opdagelse kunne han lave en teori om, at elektriske strømme i de enkelte molekyler, kan danne magnetisme. Herudfra kunne han ydermere definere elektrodynamik, og han var den første til at udtale dette ord. Den elektriske strøm er så dermed et antal af frie elektroner, der bevæger sig på overfladen af en metalstang – det kunne være en leder af kobber. I stangen er alle atomer så tæt pakkede, at de yderste elektroner, som er den del af atomet som er alleryderst, ikke har noget bestemt sted at tilhøre. De kan frit bevæge sig i tilfældige baner. Men kommer der et elektrisk felt, vil de frie elektroner bevæge sig i helt ordnede baner. Det sker gennem metallederen.
